Bogmærker

Tilbud og priser

Emballage

Containere og hylder

Leveringsklausul

Ejendomsforbehold

Leveringstid

Betaling

Ansvar for mangler

Transportskader

Ansvar for leverancens skadeforvoldelse

Ansvarsfrihed (force majeure)

Rådgivning m.v.

Rettigheder

Lovvalg og værneting

Salgs- og leveringsbetingelser for selskaber

i Bøg Madsen koncernen

 

Såfremt ikke andet er udtrykkeligt skriftligt aftalt, gælder følgende salgsbetingelser og vilkår ved salg fra Bøg Madsen-koncernen og forudsættes accepteret af køber i forbindelse med enhver aftale om køb.

Køberens egne leveringsbetingelser medfører ingen forpligtelser for Bøg Madsen-koncernen, medmindre Bøg Madsen-koncernen skriftligt har accepteret dem.

 

 

Tilbud og priser

 

1. Tilbud er uden forbindende, og der tages forbehold for prisændringer. Priser er beregnet netto kontant. Mellemsalg forbeholdes. Sælger er berettiget til at ændre aftalte priser i overensstemmelse med ændringer i valutakurser, indkøbspriser, told-og afgiftssatser, forsendelsesomkostninger, forsikringssatser eller forhold i øvrigt uden for sælgers kontrol.

 

 

Emballage

 

2. De i tilbud og aftaler anførte priser anses at omfatte sælgerens stan-dardemballage. Paller faktureres særskilt. Ejendomsretten til de pågældende paller tilhører Bøg Madsen.

 

 

Containere og hylder

 

3. Alle blomster distribueres på danske CC containere. Bøg Madsen beregner leje for ej returnerede containere og hylder efter gældende satser. Skulle containere og/eller hylder bortkomme eller af andre grunde ikke kunne returneres til Bøg Madsen, skal køber erstatte disse til aktuel dagspris.

 

Den mængde containere og hylder, køber ønsker returneret, skal stilles klar før levering i opvarmet rum og være tydeligt mærket.

 

Med mindre andet er skriftligt aftalt er Bøg Madsens CC-kvittering den eneste gyldige dokumentation for bevægelser af CC-materiale.

Ved leveringer udenfor åbningstid skal køber skriftligt reklamere næste hverdag, såfremt der er uoverensstemmelser mellem klargjorte returmateriale og antallet på CC-kvitteringen.

 

 

Leveringsklausul

 

4. Levering sker "ab fabrik".

 

5. Aftalte leveringsklausuler fortolkes i overensstemmelse med de til en-hver tid gældende incoterms (de af det Internationale Handelskammer udarbejdede internationale regler om fortolkning af handelsudtryk), eller de internationale leveringsklausuler, der er gældende for særskilte, konkrete fragttyper.

 

 

Ejendomsforbehold

 

6. Sælger forbeholder sig ejendomsretten til de leverede genstande indtil fuld betaling er indgået.

 

 

Leveringstid

 

7. Leveringstid aftales ved ordrens modtagelse.

Hvis forsinkelse med levering opstår som følge af nogen i punkt 21 nævnt omstændighed eller køberens forhold, kan sælgeren forlænge leveringstiden i det omfang, hvori det efter omstændighederne skønnes rimeligt.

 

Bortset fra det i punkt 8 omhandlende tilfælde finder denne bestemmelse anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.

 

8. Hvis sælgeren ikke leverer indenfor leveringstiden eller indenfor en med hjemmel i punkt 21 forlænget leveringstid, er køberen berettiget til ved skriftlig meddelelse til sælgeren at kræve levering og at fastsætte en endelig, rimelig frist herfor, dog minimum 8 dage, og skal herved angive, hvorvidt køberen agter at hæve aftalen , såfremt levering ikke sker indenfor denne frist.

 

9. Såfremt det solgte efter aftale og mod særskilt betaling skal transporteres af sælgerens egne vogne, eller en af sælgeren antaget autofragtfører, til det aftalte leveringssted, anses levering for at have fundet sted ved vognens fremkomst til leveringsstedet. Såfremt det solgte afhentes af køberens egne vogne, eller af en af køber antaget autofragtfører, anses levering for at have fundet sted, når det solgte er stillet til køberens disposition ved overgivelsen til købers fragtfører.

 

I øvrigt anses levering for at have fundet sted ved det solgtes over-givelse til fragtfører, uanset om sælgeren selvstændigt har valgt denne. Risikoen for det købte overgår til køberen ved levering.

 

10. Hvis køberen hæver aftalen i henhold til punkt 8, har han ret til at kræve erstatning af sælgeren for de yderligere omkostninger, der er påført ham ved anskaffelse af tilsvarende leverance fra anden side. Køberen har ikke herudover ret til nogen erstatning eller godtgørelse i anledning af den ovennævnte forsinkelse fra sælgerens side, herunder alle indirekte tab, så som driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller lignende.

 

Såfremt køberen ikke hæver aftalen, har han ikke ret til nogen erstatning eller godtgørelse i anledning af forsinkelsen fra sælgerens side.

 

 

Betaling

 

11. Betaling skal erlægges netto kontant ved levering, medmindre andet er særskilt aftalt. Sælger kan dog altid forlange betaling ved dokumentakkreditiv.

 

12. Erlægger køber ikke betaling i rette tid, er sælgeren berettiget til fra forfaldsdagen at beregne morarenter på 2,0% pr. påbegyndt måned.

 

13. Undlader køberen at modtage leverancer på den aftalte dag, er han desuagtet forpligtet til at erlægge betaling, som havde levering fundet sted i henhold til aftalen.

 

14. Købers eventuelle modkrav (såvel konnekse som ukonnekse) kan ikke bringes til modregning i sælgers krav på købesummen.

 

 

Ansvar for mangler

 

15. Sælgeren er berettiget og forpligtet til indenfor en periode af 12 måneder regnet fra leveringsdagen at ombytte leverancer, som er mangelfulde på grund af fejl i konstruktion, materiale eller fremstilling. Efter 12 måneder bærer sælgeren ingen ansvar af nogen art for det leverede.

 

16. Leveringen skal af køber altid kontrolleres straks efter modtagelsen. Er leveringen ikke i overensstemmelse med det aftalte, skal reklamation tilgå sælgeren inden 24 timer. Baggrunden for reklamation skal på sælgers opfordring ligeledes gives skriftligt uden ugrundet ophold.

 

17. Sælgeren har intet ansvar for mangler eller for forringet udbytte af mangelfuld leverance udover det i punkt 15 foreskrevne. Sælgeren er således ikke erstatningspligtig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

 

 

18. Sælgerens ansvar er i øvrigt begrænset til leverancens nettopris.

 

 

Transportskader

 

19. Transportskader opstået som følge af transport med sælgers egne vogne eller under transport med en af sælger antaget fragtfører skal straks ved det solgtes modtagelse dokumenteres overfor fragtførens repræsentant.

 

Den afgivne dokumentation overfor fragtførens repræsentant be-tragtes ikke som en reklamation. Denne reklamation skal afgives direkte til sælger jfr. punkt 16.

Kulde/varmeskader som følge af transporten skal reklameres inden for 8 dage fra modtagelsen.

Købers annullering af en eventuel ordre skal foretages skriftligt. Returnering af varer kan ikke finde sted uden forudgående skriftlig aftale med sælger.

Køber skal omhyggeligt opbevare eventuelle beskadigede varer, hvorover der er reklameret, indtil besigtigelse ved uvildig tredjemand og/eller sælger er foretaget.

 

 

Ansvar for leverancens skadeforvoldelse (produktansvar)

 

20. Sælgeren er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af sælgeren eller andre, som han har ansvaret for.

 

Sælgeren er ikke ansvarlig for tingsskader på fast ejendom eller løsøre.

 

Sælgeren er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. I den udstrækning sælgeren måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde sælgeren skadesløs i samme omfang, som sælgerens ansvar er begrænset efter de tre foregående stykker.

 

I de tilfælde, hvor køberen i anledning af leverancen gør ansvar gældende overfor sælgeren, og hvor sælgeren kun har været forhandler af det skadeforvoldende produkt, er sælgeren ansvarsfri, og køberen skal rette sit krav direkte mod producenten af produktet.

 

Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstat- ningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.

 

 

Ansvarsfrihed (force majeure)

 

21. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse: Arbejdskonflikt, herunder strejke, lock-out, fysiske blokader, og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestrik- tioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller for-sinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.

 

Sælgeren er endvidere ansvarsfri, hvis en eller flere af ovennævnte omstændigheder rammer en eventuel tredjemand, herunder selvstændig fragtfører, som sælgeren har indgået aftale med.

 

22. Det påhviler den part, som ønsker at påberåbe sig nogen i punkt 21 omhandlende omstændigheder, straks skriftligt at underrette den anden part om dens opståen og ophør.

 

Såfremt en ansvarsfrihedsgrund ikke ophører indenfor rimelig tid, har enhver af parterne ret til at hæve aftalen ved skriftlig med-delelse til den anden part, uden at der af nogen af parterne kan kræves erstatning.

 

 

Rådgivning m.v.

 

23. De betingelser, der ovenfor er gældende mellem parterne om mangler, produktansvar og force majeure, gælder tillige i de tilfælde, hvor Bøg Madsen koncernen - eller et eller flere af de i koncernen indgående selskaber - agerer som rådgivere for køber.

 

Tilsvarende gælder, såfremt mangler eller ansvar overfor Bøg Madsen gøres gældende på grundlag af instruktioner - eller oplysninger om leverancer og disses anvendelse - herunder brugsanvisninger til leverede produkter.

 

 

Rettigheder

 

24. Køber gøres herved opmærksom på, at visse produkter er solgt i hen-hold til licensaftaler med planteforædlere, og at rettighederne til produktet kan være omfattet af UPOV-konventionen, EU-sortsbeskyttelsesforordninger og lov om plantenyheder.

 

 

Lovvalg og værneting

 

25. Tvistigheder i anledning af aftalens leverancer skal afgøres efter dansk ret ved sælgerens værneting eller efter sælgerens valg ved Sø- og Handelsretten i København, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

 

Odense, den 1. februar 2004 

 

www.bogmadsen.com

 D   GB  I